Koncept

Medlemskab og kontingent

Kontingentet er kr. 5.995,- ekskl. moms pr. år.

Der er mulighed for at få sit kontingent delt i 2 eller 4 betalinger.

Kontingentet løber 12 måneder og pr. den måned man takker ja til at være medlem.

Hvad er et morgenmøde?

Som medlem får du tilbudt ca. 2 morgenmøder i måneden. Invitationerne bliver tilsendt på mail 21 dage inden mødet. Er du typen, der gerne vil vide det i bedre tid, kan du finde det i appen ca. 3 måneder inden.

Morgenmøderne starter kl. 08:15 og slutter kl. 09:30.

Der deltager som udgangspunkt 8 - 12 medlemmer på hvert morgenmøde.

Der serveres altid morgenmad på morgenmøderne.

Indholdet på morgenmøderne er altid en kort præsentationsrunde samt et tema at snakke ud fra.

Morgenmøderne afholdes på skift ved de medlemmer, der ønsker at være vært. Det er frivilligt, om man ønsker at være vært for et morgenmøde.

Der er rotation i medlemmerne til morgenmøderne. – Vi bestræber os på, at du møder nye ansigter hver gang. Det er forskellige virksomheder, du møder, og da sammensætningen af medlemmer altid varierer, er der ikke to møder, der er ens.

Du bestemmer selv, hvor mange morgenmøder du vil deltage i igennem året, og hvilke dage der passer dig bedst.

Der er brancheeksklusivitet på de enkelte morgenmøder, selvom der kan være flere medlemmer fra samme branche i netværket.

Hvad er et eftermiddagsmøde?

Som medlem får du tilbudt ca.1 eftermiddagsmøde i måneden. Tilbuddet bliver tilsendt pr. mail 21 dage inden. Er du typen, der gerne vil vide det i bedre tid, kan du finde det i appen ca. 6 måneder inden.

Eftermiddagsmøderne starter kl. 15:00 og slutter kl. 16:15.

Der deltager som udgangspunkt 8 - 12 medlemmer på hvert eftermiddagsmøde.

Der serveres altid kaffe/the og kage.

Indholdet på eftermiddagsmøderne er altid en kort præsentationsrunde samt et tema at snakke ud fra.

Eftermiddagsmøderne afholdes på skift ved de medlemmer, der ønsker at være vært. Det er frivilligt, om man ønsker at være vært for et eftermiddagsmøde.

Der er rotation i medlemmerne til eftermiddagsmøderne. – Vi bestræber os på, at du møder nye ansigter hver gang. Det er forskellige virksomheder, du møder, og da sammensætningen af medlemmer altid varierer, er der ikke to møder, der er ens.

Du bestemmer selv, hvor mange eftermiddagsmøder du vil deltage i igennem året, og hvilke dage der passer dig bedst.

Der er brancheeksklusivitet på de enkelte eftermiddagsmøder, selvom der kan være flere medlemmer fra samme branche i netværket.

Eksempler på dagens tema ved morgenmøde eller eftermiddagsmøde:

Markedsføring

Work life balance

Hvilke hverdags redskaber bruger du der skaber en bedre bundlinje?

Målsætninger

Salg og service

Konkurrenter

Hvad er faglige indslag?

Som medlem får du tilbudt ca. 6 faglige indslag på en sæson. Indslaget vil være i flere byer, så du vælger blot den by, der passer dig bedst.

    • Der serveres altid morgenmad på disse indlæg.
    • Hele netværket inviteres, og der er derfor ikke brancheeksklusivitet på de faglige indslag.
    • Indslag kan være emner som fx brugen af LinkedIn, bliv en bedre leder, bestyrelsesarbejde eller trivsel på arbejdspladsen.

Hvad er sociale arrangementer og events?

    • Som medlem får du ca. 6 sociale arrangementer tilbudt årligt.
    • Enkelte arrangementer fungerer måske efter først-til-mølle-princippet på grund af pladsmangel.
    • Der er sociale arrangementer, hvor hele netværket bliver rystet lidt sammen.
    • Det kan være vinsmagning, keramikkursus eller kørestols rugby ...
    • Der er virksomhedsbesøg på spændende virksomheder.
    • Der er ikke brancheeksklusivitet på sociale arrangementer.
    • Udover de inkluderede arrangementer vil der være tilbud og invitationer til arrangementer mod egenbetaling.

Hvad er en sparringsgruppe?

Det er en fast gruppe, hvor man mødes med en fælles agenda. (Man mødes med ”ligestillede” eller med nogen, der vil ”arbejde” med den samme udfordring som en selv).

Man mødes 6 gange hen over året på datoer, som man aftaler fra gang til gang, således at der ikke er nogen undskyldninger for ikke at deltage.

Der vil være en fast facilitator med ca. hver 2. gang, og gruppen skal selv være med til at fastlægge en agenda.

Man skiftes til at være vært. – Vær derfor gerne indstillet på, at gruppen kan blive sammensat på tværs af byer.

Formålet vil være netværk, sparring på daglige udfordringer og forretningsudvikling. Se det som et fortroligt netværk, hvor man er i samme båd og kan guide hinanden, hvor det giver mening. Der vil være 5 - 10 personer  i hver gruppe.

I dag er der grupper med følgende fællesnævner:

Salg

Markedsføring

Ene i sin forretning

Iværksætter

Ejerleder med min 5 ansatte

Håndværker

Sundhed

Unge under 40

På vej til Generationsskifte

Grøn omstilling

HR/ledelse

Fødevare

Butik/Detail

E-handel

Min første medarbejder